Norrlands Guld: Den levende legende som fik en makeover og solgte guld

Norrlands Guld - ejet af Spendrups - er et af vores stærkeste og mest veletablerede varemærker, og er, i forhold til volumen, en af de absolut største ølsorter i Sverige. I 2010 valgte man at give Norrlands Guld en omfattende makeover med en ny etiket fra Nordvalls. Fremgangen blev enorm med en salgsfremgang på godt 400 procent på to år. Her får du hele succeshistorien.

Norrlands Guld blev introduceret i 1965, og er brygget af Spendrups siden 1989. Dette ravgule øl med norrlandsk karakter retter sig mod dem, som vil mødes efter arbejdet, gerne hjemme over en fodbold- eller håndboldkamp uden dikkedarer. Mod den, som ikke skal vise sig eller stikke ud, men som ganske enkelt bare vil være sig selv for en stund.

Et nyt udseende med en ny etiket fra Nordvalls

Claes Lindström er strategisk indkøber hos Spendrups, og har ansvaret for alt, som har med indsatsmaterialet at gøre, herunder etiketterne på flaskerne. Claes fortæller, at han i 2010 kom i kontakt med Nordvalls på en emballagemesse i Malmö, og at man begyndte at diskutere nye forretningsmuligheder.

I april samme år gennemgik Norrlands Guld en reel makeover; man gik fra en flaske med standardetiket og traditionel kapsel til en helt ny flaske med twist-off-kapsel og en ny etiket, fremstillet af Nordvalls. Denne makeover viste sig at blive en tordnende succes. På to år øgedes salget med godt 400 procent, og der skal man huske på, at markedsføringsbudgettet i denne periode stort set var uforandret. Den store fremgang skyldtes således udelukkende flaskens nye udseende.

Hvad var da hemmeligheden?

Claes fortæller, at man hos Spendrups de seneste år har valgt at udskifte de traditionelle vådlimsetiketter med PSL-etiketter på mange af deres produkter, herunder Norrlands Guld. PSL står for Pressure Sensitive Labels, og er den engelske betegnelse for selvklæbende etiketter. Man vil ganske enkelt satse mere på etiketten og dens design for at øge kvalitetsfornemmelsen.

For Norrlands Guld havde Spendrups' designbureau et ønske om at udvikle en etiket, som i størst mulig grad skulle gengive fornemmelsen af et gammelt butiksskilt i præget metal. Den løsning, som Nordvalls og Spendrups sammen kom frem til, var en etiket i PP-sølv med blank overflade og en opbygget prægning ved hjælp af lak. Lakken gav etiketten den glans og kvalitetsfornemmelse, som man hos Spendrups var ude efter. Claes fortæller, at alle varemærker, som man vil løfte, vil anvende PSL-etiketten fremadrettet.

Hård kamp på hylden

På systembolagets hylder er kampen hård mellem varemærkerne, hvor udbuddet af øl er kraftigt øget de seneste år. Det gælder således om at fremhæves i forhold til konkurrenterne og fange forbrugernes opmærksomhed. Når det gælder Norrlands Guld gør man dette via bl.a. etikettens blanke overflade. Når man senere har produktet i hænderne føles prægningen tydeligt, hvilket øger kvalitetsfølelsen. Denne udformning af etiketten har været en stærk bidragende faktor til Norrlands Gulds succeshistorie – det er både Nordvalls og Spendrups overbeviste om.

 Takket være den store succes med Norrlands Guld, samt høj kvalitet til markedspriser, har Spendrups nu valgt at indgå aftale med Nordvalls om samtlige PSL-etiketter (bortset fra Heineken). Nordvalls er meget glade for a være en af hovedleverandørerne af etiketter til Spendrups, og ser frem til et fortsat godt samarbejde!

ANDRA KUNDBERÄTTELSER

LdB: Fransk favorit i ny fortryllende emballage

LdB: Fransk favorit i ny fortryllende emballage

läs mer