Flerfarveetiketter

For dig, som er ude efter interesseskabende dekoration og profilering, tilbyder vi flerfarveetiketter. Denne type etiketter er produktets bedste sælger, da de fremhæves på butikshylden, og fanger forbrugernes opmærksomhed. Det kan være en emballage til kemiteknisk indhold, fødevarer eller et produkt til helsekost.

Tryk op til ni farver inklusiv lak

For at få spændende dekorationer frem og en god farvegengivelse trykker vi op til ni farver inklusiv lak. Vi hjælper dig med at vælge den trykkemetode, der gengiver dit budskab bedst, det være sig offset, bogtryk, UV-flexo, flexo eller screen. Desuden kan vi foliepræge, lakere, laminere og figurudstanse for yderligere at forstærke budskabet.

Etiketten skal kunne følge produktet under påfyldning, opbevaring, transport og eksponering og endda se lige frisk ud trods gentagen håndtering af forbrugeren.

Digitaltryk ved prøvetryk

Ved produktlanceringer vil man ofte teste emballagens opmærksomhedsværdi. I det tilfælde laver vi et prøveoplag, så du kan teste dine idéer på fokusgrupper og i testpaneler. Hvis prøveoplaget er lille, bliver det nemmere og billigere at gøre dette med digitaltryk. En kombination af flerfarve- og digitaltryk kan spare meget tid og mange penge i udviklingsarbejdet.